Jul

 
På Absalons tid var julen meget anderledes end nutidens. Stort set alle de elementer, som vi forbinder med jul var ukendte; juletræ, nisser, julehjerter etc. fandtes ikke.

Det religiøse højdepunkt var messen julenat, hvor præsten forkyndte Jesu fødsel. Sandsynligvis har Absalon, både som præst og biskop, celebreret den højtidelige julemesse. Den 6. januar fejrede man på hans tid Helligtrekonger, den dag hvor "de tre vise mænd" eller konger fandt og tilbad Jesusbarnet.

Adventstiden var tiden indtil jul. Advent har stadig en betydning i kirkeåret og vi kender ordet fra gennem adventskransen, som bruges til at markere de fire søndage indtil jul. Advent kommer fra latin "Adventus Domini" som betyder "Herrens komme". På Absalons tid var advent en faste- og bodsperiode, hvor man skulle gøre sig klar til at markere Jesu fødsel. Det vil sige, at man burde afholde sig fra at spise en lang række ting, fx kød. Måske er det et minde om den tid, når der helt ind i 1900-tallet var egne, hvor man holdt på, at julemaden fx var klipfisk og ikke skinke. 

Når julen begyndte var adventstiden forbi, og det blev dermed atter tilladt at spise fx skinke, pølser og alle de andre fede spiser, som vi i dag forbinder med julen. De "julegodter", som man har kendt på den tid, har frem for alt været fx æbler og nødder, men også forskellige former for fint bagværk og krydderkager. Hvedekage - dvs. brød, der var bagt af hvede - var højtids- og festmad. Middelalderens mennesker holdt af krydderier, som var meget kostbare og absolut ikke for menigmand. Mange af middelalderens krydderier som kanel og kardemomme  finder man i dag også netop i julens traditionelle bagværk.