Absalons København

Omkring 1160 skænkede Valdemar den Store byen København til Absalon på samme måde som Esbern Snare fik overdraget Kalundborg.

På det tidspunkt var der langtfra tale om en storby, i stedet må det betegnes som en lille bebyggelse med handel som hovederhverv. Byens oprindelige navn var egentlig Købmændenes Havn, og bebyggelsen indskrænkede sig til et lille område på omkring 2 ha (ca. 150 x 150 m), omgivet af en vold og grav.

Saxo skriver, at Absalon "lagde fundamentet til en ny borg på en holm i havet for at kunne bekæmpe sørøveriet". Resterne af dette borganlæg kan stadig ses i ruinerne under Christiansborg, hvor der i årene 1906-08 blev foretaget en række udgravninger under den indre slotsgård. Her fandtes bl.a. dele af ringmuren, som på ydersiden er beklædt med kridtstenskvadre, bevaret i op til 2,5 m.s højde. Fund af blankpolerede søjler og fine kapitæler vidner om, at nogle af rummene på borgen har været fornemt udstyret.

I 1186 udstedte pave Urban 3. en pavebulle, hvor han stadfæstede overdragelsen af København til ærkebiskop Absalon. Samtidig blev det understreget, at borgen og selve byen Havn skulle overgå til Roskilde bispestol efter Absalons død. København var faktisk i kirkens eje i de følgende 250 år, men i 1416 blev den overtaget af kongemagten. Først herefter udviklede byen sig til landets hovedstad i takt med at kongerne fik fast residens i byen.