I Guds tjeneste
Med indførelsen af kristendommen blev
Danmark en integreret del af det kristne Europa. Kirken
havde sit eget hierarki, der principielt ikke var underlagt
den verdslige magt.
Øverst stod paven og herunder rangerede en
lang række gejstlige fra kardinaler, ærkebisper og bisper
ned til den enkelte sognepræst. Hertil kom klostrene, der
blev ledet af en abbed. Alle gejstlige var underlagt
cølibat, d.v.s. at de skulle være seksuelt afholdende. Det
var der mange problemer i at håndhæve, og diskussionerne
bølgede også voldsomt herhjemme. Kvinder kunne ikke blive
præster, men der oprettedes nonneklostre, hvor især
overklassens kvinder blev optaget.
Den katolske kirke var international, og
det afspejlede sig på mange måder. Al uddannelse hørte
under kirken, og hvis man skulle gøre sig håb om en
højere stilling, måtte man studere ved et universitet i
udlandet. Absalon studerede ved universitetet i Paris, der
var en af de mest anerkendte i 1100-tallet. Først i 1479
fik Danmark sit eget universitet i København.
Udenlandske munke, bl.a. fra Frankrig, kom
til Danmark for at organisere de nye klostre, og også
danske gejstlige kunne blive sendt ud som del af deres
embedspligter. Her var der meget at gøre for at missionere
i de nyerobrede områder ved Østersøen.
For den jævne befolkning var kirken også et møde med
andre lande og kulturer. Det var ikke ualmindeligt at drage
på pilgrimsrejse ud i Europa for at besøge Rom og andre
hellige steder. En del danskere deltog også i korstogene
til Det hellige Land. |