I Guds tjeneste

Med indførelsen af kristendommen blev Danmark en integreret del af det kristne Europa. Kirken havde sit eget hierarki, der principielt ikke var underlagt den verdslige magt. 

Øverst stod paven og herunder rangerede en lang række gejstlige fra kardinaler, ærkebisper og bisper ned til den enkelte sognepræst. Hertil kom klostrene, der blev ledet af en abbed. Alle gejstlige var underlagt cølibat, d.v.s. at de skulle være seksuelt afholdende. Det var der mange problemer i at håndhæve, og diskussionerne bølgede også voldsomt herhjemme. Kvinder kunne ikke blive præster, men der oprettedes nonneklostre, hvor især overklassens kvinder blev optaget.

Den katolske kirke var international, og det afspejlede sig på mange måder. Al uddannelse hørte under kirken, og hvis man skulle gøre sig håb om en højere stilling, måtte man studere ved et universitet i udlandet. Absalon studerede ved universitetet i Paris, der var en af de mest anerkendte i 1100-tallet. Først i 1479 fik Danmark sit eget universitet i København.

Udenlandske munke, bl.a. fra Frankrig, kom til Danmark for at organisere de nye klostre, og også danske gejstlige kunne blive sendt ud som del af deres embedspligter. Her var der meget at gøre for at missionere i de nyerobrede områder ved Østersøen.
For den jævne befolkning var kirken også et møde med andre lande og kulturer. Det var ikke ualmindeligt at drage på pilgrimsrejse ud i Europa for at besøge Rom og andre hellige steder. En del danskere deltog også i korstogene til Det hellige Land.