Skakbrik, som forestiller en "biskop" til hest. Fundet i København.

Absalons Danmark

1100-tallets Danmark var meget forskellig fra det land, vi kender i dag. Store områder var dækket af skov, og der var en mængde søer og moser, som nu er tørlagt.

Mange af de landsbyer, som vi kender i dag, blev anlagt i denne periode. Det er typisk landsbyer med endelserne: -by, -toft, -tved, -mark, - rup, -strup og -drup. Langt størsteparten af befolkningen, der måske kun har talt omkring 700.000 mennesker, var bønder, der boede på landet. Handel og håndværk foregik primært i byerne, men de var meget små med undtagelse af byer som Ribe, Roskilde og Lund. Landet havde ingen hovedstad, og København var kun en lille ubetydelig by. Skåne, Halland og Blekinge var en del af det danske rige, og ærkebispen residerede i Lund.

Kristendommen var stadig en "ung" religion herhjemme, og der opførtes sognekirker over hele landet. I slutningen af 1100-tallet lærte man at bygge med mursten, og de gamle kirker af træ blev erstattet af nye solide bygninger. Mange af disse kirker er stadig bevaret, selv om de er blevet ombygget gennem tiden. Derimod er der kun få ruiner tilbage af datidens stormandsgårde og borge. Ved Fjenneslev kirke på Midtsjælland, der blev opført af Absalons far og mor, har man fundet rester af stormandsgården lige nord for kirken.

Størstedelen af befolkningen boede i huse og gårde, der var bygget i træ og bindingsværk. Resterne af disse kan man finde ved arkæologiske udgravninger, men der er ikke meget tilbage. Ved udgravninger i landsbyer kan man til tider følge den samme gård gennem århundreder. Selv om den er blevet ombygget, nedbrændte og blev nyopført utallige gange ligger gården stadig på samme sted. Landsbyens gårde havde fælles jorder, kaldet bymarken, som var opdelt i agre. Disse smalle jordstykker blev fordelt mellem gårdene efter et system, så alle fik agre på både de gode og dårlige jorder.